Alle veje mødes i Esrum!

Er du på en længere pilgrimsvandring fra Norge til Santiago de Compostella i Spanien? Har du taget en weekend ud af kalenderen til en pilgrimsvandring mellem Helsingør og Hillerød, eller er du blot på dagsvandring i Gribskov?

I Esrum vi imod dig med åbne arme – du kan tage med pilgrimsforeningen Esrom Peregrinus på pilgrimsvandring, slå dig ned i pilgrimsrummet under hvælvingerne i Esrum Klosters kælder, få gode råd til rejsen og et stempel i dit pas, købe mad og drikke til rejsen i Møllecafeen og finde ledige værelser til overnatning i Esrum By.